Forberedelse · 6 min læsning

Sådan forbereder du barnet på at tale med julemanden

De børn, der klarer samtalen bedst, er hverken de mest snakkesalige eller de ældste. Det er dem, der er blevet forberedt let og løst.

Et opkald fra julemanden er for mange børn den første rigtige samtale med en fremmed voksen i telefonen. Det er en større opgave, end voksne husker. Forberedelse handler ikke om at afsløre noget — men om at gøre situationen kendt.

Hint frem for løfte

Sig dagen før: 'Jeg har hørt, at julemanden ringer rundt til nogle børn i år.' Så er forventningen sat, uden at du har lovet noget, du ikke kan holde, hvis noget går galt. Løfter, der brydes, ødelægger mere end en overraskelse, der ikke kom.

Øv telefonstemme som en leg

Ring til bedstemor i dagene før, og lad barnet være den, der siger hej og farvel. To små øvelsesopkald gør en forbløffende forskel: barnet lærer, at man skal tale højere i telefonen, og at der er tur-tagning.

Tre sætninger barnet kan have klar

  • 'Hej julemand!'
  • 'Jeg er [alder] år.'
  • 'Tak, og god jul!'

Ikke som et manuskript, men som en redningskrans. Har barnet én sætning, det kan sige uden at tænke, går det sjældent helt i stå.

Lad barnet forberede noget, det kan give

Børn er mindre nervøse, når de har noget at give i stedet for kun noget at få. Lad barnet tegne en tegning til julemanden, øve en julesang eller vælge, hvilken småkage der skal stå frem juleaften. Under samtalen har barnet så noget at fortælle om.

Tal om ønsker på forhånd

Julemanden spørger næsten altid om et ønske. Har I ikke talt om det, siger barnet enten ingenting — eller det dyreste, det kan komme i tanke om. Aftal i god tid, at man ønsker sig én ting, og at julemanden ikke kan love noget. Det sparer jer for en skuffelse juleaften.

Fortæl om rammerne, ikke om mekanikken

  • 'Han har travlt, så samtalen er kort.'
  • 'Han taler til alle børn i hele landet, så han kan blive afbrudt.'
  • 'Du må gerne bare lytte, hvis du ikke har lyst til at sige noget.'

Den sidste sætning er den vigtigste. Et barn, der har fået lov til at tie, tør oftere tale.

Forbered dig selv i to sætninger

Beslut, hvad du selv gør, hvis der bliver stille: du siger barnets svar højt ('Hun siger, at hun er fire år') og lader ellers samtalen ligge hos barnet. Med den ene beslutning på plads slipper du for at improvisere i det øjeblik, hvor barnet kigger på dig.

Læs også