Sankt Nikolaus: manden, der gav i hemmelighed
Sporet begynder hos Nikolaus, en biskop i byen Myra i det nuværende Tyrkiet i 300-tallet. Om ham fortælles, at han gav gaver i skjul til familier, der intet havde — han lagde pengene, hvor de kunne findes, og gik igen uden at sige, hvem han var. Det er hele kernen i julemandsfiguren: nogen giver, uden at man ser giveren.
Nikolaus blev en af Europas mest udbredte helgener, og hans dag, den 6. december, blev gavedag i store dele af kontinentet — i Holland som Sinterklaas, i Tyskland som Nikolaus. Da hollandske traditioner senere blev båret til Amerika, fulgte navnet med og blev over tid til Santa Claus.
Den danske julenisse: en ganske anden fyr
Herhjemme voksede en helt anden skikkelse frem: nissen på gården. Han var ikke rar og venlig, men lunefuld. Han boede på loftet eller i stalden, holdt øje med, om folk passede godt på dyrene, og kunne straffe med spildt mælk og forsvundne redskaber, hvis man snød ham. Derfor stillede man grød frem — ikke af sødme, men af respekt.
Netop derfra kommer risengrøden på loftet, som mange danske familier stadig sætter frem. Det er en tradition, der er ældre end julemanden, og den passer stadig perfekt ind i et opkald: julemanden beder barnet huske grøden, og næste morgen er skålen tom.
1800-tallet: figuren får krop
I løbet af 1800-tallet blev de to spor flettet sammen. Digte og illustrationer i USA gav figuren slæden, rensdyrene, skorstenen og den runde, glade fremtræden. I Danmark blev julenissen mildere, større og mere menneskelig, og hen mod slutningen af århundredet begyndte man at tale om julemanden som den, der kommer med gaverne juleaften.
Den røde dragt blev den dominerende gennem 1900-tallets tryksager, blade og reklamer. Den er altså mest af alt et resultat af, at trykte billeder skulle være genkendelige — ikke af en gammel regel om, at julemanden går i rødt.
Hvorfor kommer julemanden juleaften i Danmark?
Mange lande giver gaver den 6. eller den 25. december. I Danmark ligger gaverne den 24. om aftenen, fordi den danske jul historisk har haft sit tyngdepunkt på selve juleaften med måltidet, træet og dansen omkring det. Julemanden blev derfor knyttet til aftenen frem for morgenen — og derfor kan et telefonopkald tidligt i december fungere som en optakt, ikke en konkurrent.
Hvor bor julemanden?
Der er ikke ét svar, og det er en fordel, når man taler med børn. De mest udbredte fortællinger er:
- Nordpolen: den internationale klassiker, kendt fra film og bøger.
- Grønland: et populært dansk svar, med postkasse og alt.
- Finsk Lapland: hvor mange europæiske familier rejser hen for at møde ham.
Spørger barnet, kan du roligt svare: "Nogle siger Nordpolen, andre Grønland — hvad tror du?" Børn elsker at vælge side i den slags, og du behøver ikke opfinde noget.
Tre historier, du kan fortælle efter opkaldet
- Biskoppen, der gav i skjul. Om manden, der lagde gaver, hvor de kunne findes, og gik igen uden at sige sit navn.
- Nissen på loftet. Om hvorfor grøden skal stå frem — og hvad der skete for dem, der glemte den.
- Rejsen på én nat. Om hvordan man kan nå hele verden, hvis man har nok hjælpere. Den historie forklarer også, hvorfor man kan møde julemanden flere steder på samme dag.
Hvordan historien hjælper, når barnet tvivler
Netop fordi julemanden er samlet af mange fortællinger over mange hundrede år, findes der et svar, der hverken lyver eller slukker magien: julemanden er alt det, mennesker gør for at glæde hinanden i december — og derfor findes han hvert år. Mere om den samtale i sådan holder du julemagien levende.