Dagen før: hint, men lov ingenting
Sig løst hen over aftensmaden: "Jeg har hørt, at julemanden ringer rundt til nogle børn i år." Barnet får forventning, og du har ikke lovet noget, du ikke kan holde, hvis opkaldet må flyttes. Et brudt løfte koster mere end en manglende overraskelse.
Øv telefonstemme
Ring til bedstemor eller en onkel, og lad barnet være den, der siger hej og farvel. To minuts øvelse lærer barnet det svære: at man taler højere i telefonen, og at man skiftes.
En time før: aftal, hvad der må ske
- "Du må gerne bare lytte, hvis du ikke har lyst til at sige noget."
- "Julemanden har travlt, så samtalen bliver kort."
- "Vi taler om det bagefter, så du kan fortælle mig alt."
Den første sætning er den vigtigste af dem alle. Børn, der har fået lov til at tie, taler oftere.
Fem minutter før: klargør rummet
- Sluk fjernsyn, musik, emhætte og opvaskemaskine.
- Tænd kalenderlyset eller en enkelt lampe — dæmpet lys sænker tempoet i rummet.
- Sæt jer ned på gulvet eller i sofaen med barnet ind til dig.
- Læg telefonen mellem jer på medhør.
- Sæt en anden telefon på stativ, hvis du vil optage barnets ansigt.
Minut 0-1: åbningen
Tag telefonen selv, og sig højt, hvem det er: "Det er julemanden — han vil tale med dig!" Uden den sætning går pointen forbi mange børn under fem år. Ræk så telefonen til barnet, men bliv siddende med hånden på barnets ryg.
Minut 1-3: samtalen
Nu er din rolle at være tolk, ikke sufflør. Bliver der stille, sig barnets reaktion højt til julemanden: "Hun nikker, julemand — hun bliver bare lidt glad-forlegen." Presset forsvinder, og samtalen kører videre. Undgå at hviske svar i barnets øre; det flytter oplevelsen fra barnet til dig.
Hvis barnet går helt i stå
- Sig et af barnets forberedte spørgsmål stille: "Du ville spørge om rensdyrene, ikke?"
- Giv barnet noget at holde — en bamse, en tegning.
- Lad barnet lytte, og svar selv. Det tæller stadig som et opkald.
Minut 3-4: afslutningen
Børn åbner ofte op i de sidste tyve sekunder, så skynd dig ikke af telefonen. Slut med et spørgsmål, barnet kan sige ja til: "Vil du sige god jul til julemanden?" En lille aftale fra julemandens side — grøden på loftet, lyset i vinduet — giver barnet noget at gøre resten af december.
Fem minutter efter: lad barnet fortælle
Det er her, mindet støbes. Spørg åbent: "Hvad sagde han?" Lad barnet overdrive, og modsig ingenting. Ringer bedstemor senere, så lad barnet fortælle selv — genfortællingen er halvdelen af oplevelsen.
Samme aften: skriv tre sætninger ned
Dato, hvad julemanden nævnte, og hvad barnet svarede. Næste år er den seddel mere værd end nogen optagelse, og efter et par år har familien sin egen juledagbog.
Fem klassiske fejl ved den første samtale
- Opkaldet ligger for sent på dagen, og barnet er tømt.
- For mange voksne i rummet, som alle taler til barnet på én gang.
- Forældrene overtager samtalen af nervøsitet.
- Julemanden får tolv detaljer og bruger ingen af dem godt.
- Der bliver filmet med den telefon, barnet skal tale i.
Er du nervøs for, at barnet ikke tør, så læs også de syv rolige greb til et nervøst barn og de 25 spørgsmål, barnet kan have klar.