Mange forældre bliver overraskede: barnet har talt om julemanden i tre uger, og i det sekund telefonen ringer, forsvinder det bag sofaen. Det er ikke skuffelse over opkaldet. Det er kroppens reaktion på en stor begivenhed, og den kan man arbejde med.
1. Sæt dig ned, før du tager telefonen
Barnet læser din krop. Står du og går rundt, mens du taler, bliver barnet uroligt. Sid ned, tag barnet ind til dig, og lad telefonen ligge mellem jer på medhør.
2. Vær tolk, ikke sufflør
Sig barnets reaktion højt til julemanden i stedet for at presse barnet til at tale: 'Hun nikker, julemand — hun bliver bare lidt glad-forlegen.' Presset falder, og samtalen kører videre uden barnets stemme.
3. Giv barnet noget at holde
En bamse, en tegning, en kalenderlygte. Hænder, der har noget at gøre, giver et nervøst barn et sted at være.
4. Tillad tavshed på forhånd
Sig før opkaldet: 'Du må gerne bare lytte.' Den sætning fjerner den præstation, barnet ellers frygter — og netop derfor ender de fleste børn med at sige noget alligevel.
5. Brug de sidste tyve sekunder
Børn åbner ofte op, lige inden man lægger på. Skynd dig ikke af telefonen. En 'vil du sige god jul til julemanden?' til sidst redder mange opkald.
6. Afslut roligt, hvis barnet græder
Sig venligt farvel og læg på. Fortsætter du, mens barnet græder, bliver julemanden knyttet til ubehag. Et kort opkald, der sluttede pænt, kan genfortælles som en god historie i morgen.
7. Genfortæl opkaldet som en succes
Bagefter afgør din version, hvad barnet husker. Sig ikke 'du sagde jo ingenting'. Sig: 'Julemanden sagde, at du havde de bedste ører i hele Danmark, fordi du lyttede så godt.' Om et år er det den sætning, barnet fortæller videre.
Skal man prøve igen næste år?
Ja. Børn ændrer sig meget på tolv måneder, og et barn, der tav som treårig, er ofte det, der snakker julemanden ned som femårig. Læg blot opkaldet på et tidspunkt, hvor barnet er udhvilet, og hold det kort.