Et opkald fra julemanden virker stærkest i de år, hvor barnet tror ubetinget. Men mange familier står med søskende i forskellige faser: en femårig, der tror på alt, og en ottearig, der har hørt noget i skolegården. Det kan sagtens rummes i samme stue.
Svar med et modspørgsmål
Når barnet spørger 'er julemanden rigtig?', spørg tilbage: 'Hvad tror du selv?' Svaret afslører, hvad barnet er ude efter. Nogle vil have bekræftelse på deres tro. Andre vil have lov til at slippe den. Begge fortjener et svar, der passer til deres eget.
Den forklaring, der holder i mange år
Julemanden er ikke én mand, der kan være i alle huse på én nat. Julemanden er alt det, mennesker gør for at glæde hinanden i december — og det er derfor, han findes hvert år.
Den forklaring lyver ikke, og den slukker ikke noget. Mange børn kan bære den, længe før de kan bære et rent nej.
Gør det større barn til julemandens hjælper
Det stærkeste greb er en forfremmelse. Får storesøster en rolle — hun holder telefonen til lillebror, hun skriver ønskelisten pænt, hun sørger for grødskålen på loftet — bliver hun magiens vogter i stedet for dens afsløring. Børn beskytter det, de selv har ansvar for.
Fem opgaver til en hjælper
- Tænde levende lys og slukke lamperne, før julemanden ringer.
- Holde telefonen for den mindste.
- Skrive de tre vigtigste sætninger fra opkaldet ned i en juledagbog.
- Stille risengrøden frem.
- Filme lillebrors ansigt — uden at sige noget undervejs.
Flyt fokus fra bevis til tradition
Beviser bliver hurtigt afsløret; traditioner holder. Er opkaldet fra julemanden noget, der sker hvert år på den samme dag, med den samme kakao og de samme puder på gulvet, bliver det ikke mindre værd, når barnet gennemskuer mekanikken. Det bliver bare barnets egen jul.
Undgå at gøre magien til en pligt
Pres ikke et større barn til at spille med foran de små, hvis det ikke har lyst. Sig i stedet: 'Du behøver ikke tro på det. Du må bare ikke tage det fra din lillesøster.' Den grænse forstår de fleste otte-årige — og de bliver stolte af at kunne holde den.