Alle guides til julemanden på telefon er skrevet til børnehavebarnet. Men mange familier vil gerne have de helt små med — enten fordi der er en storebror, der får et opkald, eller fordi forældrene selv synes, det er hyggeligt. Det kan lykkes fint, hvis forventningerne bliver justeret.
Hvad de mindste faktisk oplever
- 1-2 år: barnet genkender tonefald, ikke indhold. Det opfatter, at noget hyggeligt og vigtigt sker, og at de voksne er glade.
- 2-3 år: barnet kan svare på ét enkelt spørgsmål, men typisk med et nik — som ingen kan høre.
- 3-4 år: her begynder rigtige samtaler. Barnet kan sige sit navn og sin alder og huske opkaldet dagen efter.
Fem tilpasninger, der virker
- Gør opkaldet meget kort. Halvandet minut er rigeligt.
- Brug højttaler, ikke røret ved øret. Små børn skubber røret væk.
- Hold barnet på skødet, så det kan se dit ansigt hele tiden.
- Lad julemanden synge eller le frem for at spørge om noget. Lyd slår spørgsmål.
- Nævn kun det allermest kendte: barnets navn, en bamse, en lillesøster.
Sig navnet højt for barnet
Yngre børn forbinder ikke automatisk stemmen med den figur, de kender fra bøgerne. Sig det derfor selv, mens I taler: 'Hør, det er julemanden! Julemanden ringer til dig.' Uden den sætning går pointen ofte helt forbi barnet.
Hvornår du bør vente
Er barnet under to år og lige nu bange for fremmede — en helt normal fase — så vent. Der er intet vundet ved et opkald, der forbinder julemanden med ubehag. Lad barnet lytte med, når storebror får sit opkald, og bestil selv et næste år.
Sådan får de voksne noget med
Med de allermindste er opkaldet i praksis lige så meget en oplevelse for familien. Optag det, tag et billede af barnet med telefonen, og skriv datoen ned. Om fire år kan barnet se, at julemanden har ringet, siden det var to — og det er en tradition, der har fået tid til at vokse.